 |
 |
|
 |
 |
"Kronhjorten” er et hyggeligt og idyllisk gammelt bindingsværks- og kampstenshus opført i 1866 med lyse værelser og stuer. Huset er gennemrenoveret i 2010. "Kronhjorten" ligger tæt på strand, natur og dyreliv samt de mange seværdigheder i Århus og omegn. Huset ligger lige i udkanten af Marselisborg Skov, så der er gode muligheder for en cykel/gå/løbetur i skoven. Der er 5 min`s gang til stranden, og ca. 5 km. til byens centrum (med offentlig bus nr. 18 ca. 10 min.) "Kronhjorten" er i to etager. Det har et dobbelt værelse med TV/DVD/musikanlæg samt en stor familielejlighed med sengeplads til fem personer i 2 sammenhængende værelser og tilhørende opholdssue med TV/DVD/musikanlæg. Fælles faciliteter omfatter toilet/bad samt nyt veludstyret køkken med køkkengrej, porcelæn og hvidevarer incl. opvaskemaskine og spisestue. Huset er særdeles velegnet til børnefamilier. Der er mulighed for at få serveret morgenmad mod ekstrabetaling. Huset er røgfrit. Gratis trådløs internetforbindelse. Gratis parkering. Adgang til vaskemaskine og tørretumbler mod ekstrabetaling.
|
|
 |